Scores var ikke helt så lave på andendagen af Sentry Tournament of Champions på Kapalua i Hawaii, men Collin Morikawa fortsatte det sikre spor og med endnu en bogeyfri runde – i nat i 7 under par, 66 – spillede han sig alene i spidsen for turneringen i 16 under. 2 slag bedre end Scottie Scheffler og J.J. Spaun.

For Scheffler er der lidt mere på spil end ‘bare’ sejren og de 2,7 mio. $, der følger med. Vinder han, vil han generobre førstepladsen på verdensranglisten fra fraværende Rory McIlroy.

Mens Will Zalatoris spiller turneringsgolffor første gang i fire måneder efter en rygskade, så måtte en af forhåndsfavoritterne, Xander Schauffele trække sig med smerter i ryggen.

Foto: Over vinteren har Morikawa arbejdet på at forbedre sin putting. Det synes at have båret frugt. (c)Getty Images.

Forrige artikelLa Quinta satser på fleksibiliteten
Næste artikelTotal kontrol på Hawaii
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.