27-29. maj spilles der for 10. gang Paragolf Bornholm på Dueodde og Rønne golfbaner.

Der spilles efter styrke og handikap i A-, B- og C-rækker, men der er desuden en D-turnering for ikke-handikappede, fx medrejsende, tilskuere etc., og der er yderligere en turnering for spillere uden et gyldigt handikap. Mette Wegge Lynggaard, der vandt EM i paragolf 2016, er turneringens ambassadør.
Første runde spilles på Dueodde GB og de to øvrige på Rønne, og i anledning af jubilæet bliver der lovet adskillige overraskelser.

I det allerførste paragolfmesterskab i 2010 demonstrerede tyskeren Christian Nachtwey på Dueodde Golfbane sin smarte handicapbuggy, der også kunne bruges på green.

Forrige artikelBjerregaard spiller Valero Texas Open
Næste artikelKaptajn Stricker fra Wisconsin
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.