Paragolf i Søllerød
Den golftrup, der i marts skal spille Special Olympics World Summer Games i Abu Dhabi, har haft træningsweekend i Søllerød GK. Trods årstiden var vejret var perfekt, og lørdag brugte truppen på fællestræning med holdlederne Grethe Schiøler Pedersen og René Elley. Derefter deltog de søndag i en foursome-støttematch, Race to Abu Dhabi, i to rækker. 100 spillere fra godt en snes klubber i Danmark deltog i arrangementet, der ikke mindst medvirkede til at udbrede kendskabet til ParaGolf. A-rækken for spillere med enten et fysisk- eller et psykisk handicap med ikke-handikappet makker vandtes af Morten Ridder Johansen/ Charlotte Poulsen, Søllerød foran Casper Holst-Kristensen/ Jon Holst-Christensen, Mollerup/ Hillerød.

Dagens overskud blev 5.500 kr., der skal bruges til at reducere spillernes egenbetaling på turen til Abu Dhabi.

Forrige artikelJeff Winther var tæt på The Open
Næste artikel2018 blev et år med store lynglimt
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.