I forbindelse med Fødselsdagsturneringen lørdag den 22. juni kunne REE Golfklub i Helsinge afholde en åbningsceremoni på det ny-designede hul 18.
På dette afsluttende hul har man skabt 2 helt nye søer foran greenen, men har også opbygget helt nye teesteder.
Det røde teested er flyttet nærmere greenen, så udsigten til de nye søer er mere synlig og det blå og gule teested er forhøjet.
Arbejdet med søerne og teestederne begyndte sidste år og er således nu fuldført.

Smukt hul
Ikke mange golfbaner kan præstere et smukkere afsluttende hul, inden turen måske går forbi restauranten til en kold drik og måske et måltid mad.
Ved åbningsceremonien kunne formand for REE Golfklub, Kjeld Birch, klippe det røde bånd over og hermed var vejen banet for mange fremtidige golfbolde, hvor nogle måske ender i en af søerne, andre ender som hole in one, men de fleste lander nok på greenen i udslaget.
Greenkeeperne på golfbanen har udført et stort og fint arbejde til glæde for rigtig mange golfspillere, ikke bare egne medlemmer, men så sandelig også for gæstespillere.

Forrige artikelGod dansk start på Tinderbox Charity Challenge
Næste artikelGolfbladet – Juli 2019
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.