24 spillere afgør ISPS Handa World Super 6 i særligt hulspilsformat

Thorbjørn Olesen spillede sig helt i front på de første ni huller af tredje runde af ISPS Handa World Super 6, men var en over par på bag9 og faldt tilbage til en delt andenplads efter thailands Prom Meesawat. Men de scores betyder ikke længere noget.

Turneringen afsluttes søndag morgen efter det nye hulspilsformat, hvor spillerne spiller seks hullers hulspil. De første 8 efter 3. runde, heriblandt altså Thorbjørn, sidder over i første runde, hvorefter der spilles kvartfinaler, semifinaler og finale. Alle matcher på én dag og alle over seks huller.

Det kan bekymre Thorbjørn lidt, at alle de seks udvalgte hulspilshuller er på bag9, hvor han kæmpede noget med spillet i morges. Til gengæld kan han så glæde sig over at både den forsvarende mester Brett Rumford og Ryder Cup-stjernen Lee Westwood, der førte inden tredje runde gik helt ned med flaget og røg ud af top24 og dermed turneringen.

Hulspilsmatcherne kan følges på Viasat Golf og Viaplay i morgen fra kl. 05.00.

Forrige artikelThorbjørn i førerbold
Næste artikelThorbjørn snublede og Potter fandt magien
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.