Kampen om golfspillerne og klubber i klubben, der skal på udflugt, er hård. Mange steder i landet er der meget attraktive tilbud, hvor der kræses om spillerne mellem golfrunderne, så også det sociale samvær optimeres.

Samarbejdet mellem Pejsegården i Bræstrup og Jørgen Bundgaard er i den henseende enestående. Bundgaard er en ildsjæl, der ikke lod sig kue af en koldbrand, der for 11 år siden nødvendiggjorde amputering af hans ene ben; ej heller af flere blodpropper for syv år siden. Han tilpassede sit virke til de nye betingelser og modtog en invitation til samarbejde fra Pejsegårdens direktør, Jytte Nygaard.
Hun har de perfekte rammer for et ophold, hvor man efter sin velkomstdrink kan nyde tilværelsen i swimmingpool, ved billardbordet, i bowlinghallen, i restaurant, bar eller hyggeområder. Restauranten har den helt store morgenbuffet, lækre menuer om aftenen og leverer sandwiches til golfspillerne på dagens runde.

I september og oktober kan man tilvælge det landskendte Pejseshow, der er en videreudvikling af tidligere tiders revyer med Østjysk Musikforsyning. I 2019 byder man på Christine Astrid, Sara Gadborg, Mikkel Schrøder og Gordon Kennedy.
Golfproduktet har Bundgaard med sine forbindelser perfektioneret. 24 baner deltager i samarbejdet, og dem kan man vælge frit imellem. De rækker fra Midtfyn, Barløseborg, Vestfyn, Lillebælt og Fredericia, som man evt. kan spille på vej til eller fra Pejsegården, over Vejle, Hedensted, Stensballegård, Horsens, Give, Juelsminde, Give og Brande til længere nordpå Tange Sø, Ry, Himmelbjerg, Søhøjlandet, Trehøje, Herning, Ikast, Mollerup, Åskov, Viborg og Skive.

Baner for enhver smag, som man såvel selv kan køre til som få organiseret bustransport til og fra. Man får gratis bolde på driving Range, gratis vand, gunstart ved over 20 deltagere, der også automatisk udløser ekstra rabat og to gavekort som præmier; og når man vender tilbage til Pejsegården efter dagens spil, er Bundgaard parat med hygge i Præmietimen før middagen.

Er det interessant, arrangerer han desuden fx øl- eller vinsmagninger, hvis man ikke foretrækker at spille bridge eller at sidde med sin I-Pad og bruge det gratis wifi – eller måske at danse til live musik, som der er i weekenderne.
Bundgaard og Nygaard tilbyder ophold med fra en til fire overnatninger og et til fem greenfees, og priserne er nærmest ren science fiction, som man kan se i annoncer eller på hjemmesiden.

Forrige artikelDanny Sejer a la Bryson DeChambeau
Næste artikelGolf er da logisk
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.