Mens alle snakker om Tiger Woods, så viste hans gamle rival tænder i Mexico

47-årige Phil Mickelsons sejr ved WGC Mexico Championship var hans første turneringssejr i fem år – seneste sejr var The Open på Muirfield i 2013. Dermed har ”Lefty” vundet 43 PGA Tour-titler.

Sejren kom dog først i hus efter omspil med Justin Thomas. Begge var 16 under par efter fire runder, og så skulle det hele afgøres i omspillet, og her lavede Thomas en bogey og med en par kunne Mickelson lade sig fejre for første gang i fem år.