Nogle flytter til Spanien af helbredsgrunde. Andre, fordi de vil bo et sted med milde vintre, og så er der et stort antal, der køber en lejlighed eller ejendom på
Den Iberiske Halvø som en investering og klarer de årlige udgifter ved at leje ud fra 6-10 uger om året, så de selv har den stort set gratis resten af året.

Uanset, hvorfor man vil købe sin spanske bolig, er det en god ide at undersøge, om ikke det sker bedst gennem Bolig-udland.dk – Spanien Specialisten, som Christian Boesen var medstifter af i Valencia 2005, efter at han i 2002 var flyttet til landet.
Da han havde også havde været mægler i Danmark og havde tæt forbindelse til Nykredit, som kunne stå for realkreditlån med finansiering af op til 80% af købsprisen, gik det hurtigt over stok og sten. Først udvidede firmaet sydpå til Costa Blanca og Costa del Sol, i dag købernes favoritdestinationer. Siden gik det nordpå til Barcelona og ud i Middelhavet til Mallorca.

I dag har Bolig-udland.dk – Spanien Specialisten syv egne kontorer, samarbejde med fem premium partners og samarbejdsaftaler med yderligere et væld af bygherrer, banker og mæglerpartnere. På sin egen hjemmeside har firmaet ca. 20.000 boliger og adgang til yderligere op mod 250.000 boliger over hele landet.

Danske golfspillere er en primær målgruppe, som man har specialiseret sig i at betjene. De vil normalt have kvalitetsboliger i eller tæt på by og med hurtig adgang til Middelhavet, som der meget gerne må være udsigt over – men i øvrigt er de alle med swimming pool. Desuden skal huset eller lejligheden ligge ikke for langt fra en eller helst en stribe forskellige golfbaner.
– Netop nu er det ekstra attraktivt at investere i spanske boliger. Prisniveauet faldt 50% i årene 2008-14 i kølvandet på finanskrisen. Nu stiger priserne 2-3% om året, og det ventes at accelerere i de kommende år, fortæller Christian Boesen. Han anslår, at man for tiden kan købe en nybygget lejlighed på Costa del Sol for ca. 1,5 mio. kr. Lidt billigere på Costa Blanca. Villaer får man fra 3 mio. kr.

Forrige artikelExit Kjeldsen
Næste artikelDrømmerunde af Haastrup
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.