4 dages solidt stabilt spil sikrede +0,6 handicapperen, Nicolai Trolle fra Great Northern, sejren i DA-Masters 2019 i Agadir i Marokko.
Denne ugelange golfturnering, der blev spillet for 17. gang, startede traditionen tro med en træningsrunde, hvor der blev afholdt en sweep stake, som Ann Saratvandt med -8. Det gave så en pæn hcp. nedsættelse. Dernæst blev der spillet to runders DA-Masters på Tikida Course. Derefter en officiel hviledag, som mange dog brugte på at spille sig ind på Championship Course. Efter tredje runde blev feltet cuttet ned til 50%. Cutscoren blev +30, altså et gennemsnit på 10 over hcp. pr. runde, hvilket er i tråd med tidligere år.

Nicolai Trolle spillede stabilt over de 4 runder, og finalerunden var ingen undtagelse. Dog skal det bemærkes at forholdene var lidt vanskeligere med megen vind, og nettoscoren i 74 slag (73 brutto), var også den bedste runde og en vinder værdig. Som i bedste DA-Masters ånd var en af de nærmeste modstandere Niels Abild fra Holbæk golfklub med handicap 31 og 80 år gammel!
Trolle kom traditionen tro en tur i vandet efter pokalen var overrakt på 18. green, og til stor morskab, var han ikke den eneste, der måtte en tur i baljen, da en af deltagerne uheldigvis røg med i under tumulten!

DM i Firmagolf skifter navn til DA Firma-Masters
Den landsdækkende turnering for 2-mandsfirmahold, der arrangeres af Green Time, læner sig dermed opad successen fra DA-Masters, der har Dansk Avistryk som titelsponsor

Det er da også Dansk Avistryk, der er gået fra co-sponsor til Titelsponsor af DM i Firmagolf. Turneringen hed de sidste 3 år Lintrup & Norgart Open, og arrangeredes ligeledes af Green Time, der også stod for Børsen Golf i 24 år.
DA Firma-Masters spilles som 2 mandshold, hvor begge scores tæller, med 4 indledende runder på hhv. Skjoldenæsholm, Lübker, Great Northern og Simon’s, med landsfinale på HC Andersen Golf. De tre bedste hold i landsfinalen kommer med til finalen i Portugal, hvor de skal bo på det femstjernede Hotel Evolutée og spille de fire fantastiske baner ved Obidos, lidt nord for Lissabon.

Information og tilmelding på turneringens hjemmeside: green-time.com/dmf eller i Golfbox

Forrige artikelElegante Brooke på dårlig dansk moving day
Næste artikelMorgenlækkerier i Aalborg GK
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.