A hvad for noget? Måske det bedste ord at lære i din golf.

Emily Pedersen ved The Scandinavian Mixed Hosted af Henrik and Annika på Vallda Golf & Country Club

Jeg kommer tilbage til hvad det betyder og hvordan det kan forbedre dit spil og score, og samtidigt have det sjovere efter en golfrunde og endda helt uden at forbedre din svingteknik. Som golftræner er det min vigtigste opgave at din golf skal blive sjovere, hvilket ofte hænger sammen med hvor lav din score kan blive eller hvor mange points du kan samle sammen på en runde golf eller måske i en flere dages turnering. Men desværre er det de færreste der arbejder med deres golf på banen, med deres træner/pro og det er jo netop her vi spiller spillet, og ikke på plasticgræs med halvtreds nye bolde der bare ligger og venter på det næste sving, som kommer efter næsten samme opskrift efter næsten samme mål. Målet eller sigtet er præcis det som er det vigtige i golf – kombineret med den rigtige længde og rigtige retning, så har vi en god dag på golfbanen. Husk, vi har kun én chance per slag – vi spiller med en rund bold og runde køller, banen er lang og dette er selvfølgelig ikke let, men vi skal heller ikke gøre det sværere end det er.

Jeg vil anbefale dig at skelne mellem teknik og beslutninger, hvilket lyder utroligt simpelt, men jeg er vitterligt træt af at golfteknikken og golftrænere stort set altid får skylden for at det ikke blev en god runde. Indenfor andre sportsgrene forsvinder teknikken ikke bare og man bliver aldrig dårligere af at have brugt fem timer på en anden sport, men sådan kan det føles i golf. Jeg har selv den følelse nogle gange, men jeg skelner mellem de gode og de dårlige beslutninger – når jeg ser resultatet af mit slag, så ved jeg om jeg har truffet en god eller dårlig beslutning. Det kan være et forkert jernvalg til en afstand, så man slår for langt eller for kort, måske undervurderer du vinden så den bliver mere eller mindre skæv, måske fejllæser du et put eller en afstand, så man bruger for mange slag i forhold til udfordringen.

At vælge et for svært slag, i den situation man nu har spillet sig hen i, kan let udløse en domino effekt af dårlige beslutninger, især hvis fokus kun bliver på resultatet dvs. at gå efter det perfekte slag, eller at slå til bolden uden at fokusere, kan gøre mig utrolig sur på mig selv – desværre kan jeg kun give mig selv skylden, for det var et forkert valg og dårlig beslutning der gav det dårlige resultat, og ikke den teknik som jeg har trænet op og som jeg ved jeg har en gang imellem. Hvis du vil forbedre din golf, bør analysen af dit spil også adskille god/dårlig teknik og gode/dårlige beslutninger – en spiller med halvdårlig teknik der træffer de rigtige beslutninger, kan oftest score bedre end en spiller med god teknik og dårlige beslutninger.


Fire vindere, vinderen af turneringen Jonathan Caldwell. NIR. Samt Axel, Claes og Henrik fra we do sport. SWE som viste os at kombinere herre og dame golf faktisk er en god ide. Lærerigt at se hvordan de bedste spillede Valda banen.

Scandinavian Mixed turneringen er netop blevet færdigspillet, på fantastiske Valda golf & coutryclub i Sverige med Henrik Stenson og Annika Sørenstam som værter. Jeg havde personligt og med spænding set meget frem til denne turnering, specielt da Valda og min klub Barsebäck nu har samme ejere og teamet der står for Scandinavian Mixed også driver Barsebäck. Jeg ved at det har taget mange dygtige mennesker, fire år at nå hertil og mange tanker er lagt i hvordan laver vi en fair turnering, på tværs af køn og hvor man kombinerer det bedste fra Ladies EuropeanTour og Mens EuropeanTour. Personligt syntes jeg der er meget at tage med fra sådan en uge, hvor de bedste herrer og de bedste damer duellerede om de samme prispenge og det samme trofæ. Dette er hvad jeg så på Valda, som jeg håber vil hjælpe dig til sjovere og bedre golf. For med dage med hårde greens og hård vind var spille strategi og gode beslutninger absolut afgørende for gode scores for proerne, og netop denne del af spillet med spillestrategi og de gode beslutninger afgørende for hvem der fik sit navn højest op på leaderboardet.

Der findes flere bane strategi systemer, men det de fleste proer anvender hedder Decade og er opfundet af Scott Fawcett. Systemet er efter princippet at – ”Your golf swing is a shotgun NOT a sniper rifle”, dvs. man tager højde for spredningen man har på det enkelte slag, fra en bestemte afstand. Man vælger et sigte der sikrer at du ikke kommer i problemer på det næste slag – dette kræver disciplin og jeg er ked af at sige det, men pigerne er generelt meget bedre til denne del af spillet, hvilket vi også så på Valda.

Jeg har oversat tourens snit score og afstand så det passer til hcp. 5 – har du et højere handicap, vil jeg stadig foreslå at du spille med disse sigte vejledninger, se hvordan det går på banen om du er disciplineret nok til at tage disse beslutninger.
Afstand i M. AFRADU
Sigte hcp.5 i M. Pro gennemsnits score
70 7 2.8 slag
80 8 2.8 slag
90 9 2.8 slag
100 11 2.8 slag
110 12 2.9 slag
120 13 2.9 slag
130 14 2.9 slag
140 15 3 slag
150 16 3 slag
160 17 3 slag
170 18 3 slag
180 20 3.1 slag
190 22 3.2 slag
200 24 3.3 slag
210 25 3.3 slag

AFRADU
Afstand, Forventninger, Rigtigt ´target´, Analyse -beregning, Disciplin, Udfør

PGA tour snit GIR 100-150 = 80% 150 – 200 = 68%

Noget af det sværeste ved golf er at man ikke kan forbedrede sig på præcis den bane vi skal spille på, dette er mere naturligt i tennis, fodbold og atletik og måske denne forskel gør at golf er utroligt svært at planlægge. Evnen til at tilpasse og justere sit spil i forhold til banen, er en enorm styrke i at kunne spille golf. At have et bevidst lettere mål at slå efter, fjerner også lidt af presset ved at spille et i forvejen svært spil.

Dette er hul 18 på Barsebäck på henholdsvis Pines og Ocean som banerne nu hedder, begge er dogleg afslutningshuller som kræver god golf og gode beslutninger for at komme godt ind til klubhuset, med en god score.
Pines er et dogleg venstre hul hvor man med et godt udslag til midten af fairway, vil have ca. 135 meter tilbage til green. Fra 135 meter kan vi se i skemaet, bruger proerne 3 slag i snit og sigtet bør være ca. 14 meter på den sikre side. Greenen er 33 meter dyb, så det er meget tydeligt at alle problemerne, er placeret i den første del af greenen, så hvis dit sigte er i den røde cirkel, er chancen for at dit næste slag er fra bunkeren for stor og derfor ikke den rigtige beslutning, for statistisk at opnå din bedste score.
Forskellen på at gå i 95 slag og 97 slag, er kun 1 birdie, GOLF handler derfor om, at undgå bogey´s.


Hul 18 på Ocean , har afgjort flere EuropaTours, Scandinavian Masters og sågar Solheim Cup – spille planen efter et godt udslag til midten af fairway giver dig ca. 145 meter ind hvis du ikke satser unødvendigt fra tee stedet. Fra 145 meter er snitscoren 3 og sigtet nærmere 16 meter, greenen er 27 meter dyb og betydelig lettere fra midten og bagud så den grønne cirkel bør være dit AFRADU sigte, hvilket giver dig størst chance for at dit næste slag er med putteren.
Jack Nicklaus er citeret for at sige at han i hele hans karriere bare sigtede efter midten af green, måske var han den bedste vi har haft i vores fantastiske spil GOLF – måske bare lidt klogere end alle os andre eller også kendte han til dette system.

Denne artikel er inspireret af et kursus jeg har været på i DECADE Course Management System, udviklet og afholdt af Scott Fawcett. Han har løst golfstrategi udfordringen ved at kombinere shot link data og PGA Tour-scoringsstatistikker. Da Scott kombinerede disse to datasæt, skabte han en hel ny og enkel måde at optimere hvordan vi burde sigte i golf på. Gode spillere ved, at hvis et hul er beskyttet tæt ved vand eller sand, bør man favorisere midten af greenen – men hvor meget? DECADE genererer hurtigt det optimale mål, der giver den laveste score baseret på afstand, farer og hulplacering. Jeg vil anbefale dig at studere dette nærmere – jeg lover det kan gøre noget godt ved din score.

Jeg håber du er blevet inspireret til bedre GOLF, Jeg ønsker du tager gode beslutninger på banen for at spille sjovere golf, Ronnie Lindeskov

Forrige artikelThe Scandinavian er topklasse
Næste artikelHÄSTENS HOLSTEBRO OPEN 2021