Nogle spillere i BMW PGA Championship på Wentworth havde seks huller tilbage, da hornet lød for spilophør på grund af Dronning Elisabeths død. Det bliver ikke genoptaget fredag, hvor samtlige Wentworths faciliteter er lukket. På billedet forlader Luke Donald 18. green efter, at spillet er stoppet.

Rasmus Højgaard mangler et enkelt hul, men ligger før det som nr. 9 i -5 trods to bogeys. Tommy Fleetwood, Andy Sullivan og Viktor Hovland fører i -9.

De øvrige danske spillere nåede i klubhuset og ligger således placeret: 11. Søren Kjeldsen -4. 52. Jeff Winther -2. 72 Marcus Helligkilde og Thomas Bjørn -1. 89. Thorbjørn Olesen par. 102. Lucas Bjerregaard +1. 141. JB Hansen +6.

På LET spilles der Swiss Ladies Open, og her deler Smilla Tarning Sønderby og Linette Holmslykke 17. pladsen i -3.

I Kroger Queen City Championship på LPGA er Emily Pedersen efter første runde nr. 64 i par. Xiyu Lin fører i -8.

Frederik Tøttenborg fører efter to runder Onsjö Open i -11 foran Christian Jacobsen -9, mens Hamish Brown, Victor Sidal Svendsen og John Axelsen er delt nr. 8 i -6.

Endelig er Morten Toft Hansen nr. 4 i -10 og Keen Bernberg nr. 18 i -7 på Mortado Resort i Portugal, hvor der er spillet to runder af Q-school, stage 1. Victor Bjørløw er formentlig ude, da han ligger som nr. 1217 i +6.

Forrige artikelUgens tv-golf: Stjerner på Wentworth
Næste artikelFrederik Tøttenborg sejrede i BMW Onsjö Open
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.