Torsdag blev en overvældende flot dag for dansk golf med danskere i top over alt.

I Mallorca Golf Open lod Jeff Winther sig ikke mærke med, hvor i hvor elendig tilstand Golf Santa Pansa er, men tog spidsen i -8, selv om han spillede hul 1 samt 16-18 i +2. De resterende gik i -10 med ti birdies, og efter 15 huller kunne det ligne en 59er. På Gettys billede siger han tak for runden til sin caddie.

Han er et slag foran Niklas Lemke, Sverige og Bryce Easton, Sydafrika, mens Joachim B Hansen og Lucas Bjerregaard er delt nr. 27 i -3, Bjerregaard efter en mirakel-eagle på 17 fra et skrækkeligt leje ifølge Viasats Henrik Knudsen. Søren Kjeldsen er nr. 57 i -1 og Benjamin Poke nr. 108 i +4.

I Challenge Costa Brava gik Marcus Helligkilde en blændende runde i -6 og avancerede til fjerdepladsen i -11, fire slag efter den førende portugiser, Ricardo Gouveia. De tre andre danske i finalerunderne – turneringen slutter i morgen – ligger heller ikke så dårligt placeret: 12. Oliver Hundebøll -8. 22. Niklas Nørgaard Møller -6. 29. Martin Leth Simonsen -5 efter -3 fredag.

I Road to Europa Tour Final på Ledreborg var spillet afbrudt i adskillige timer pga. kaskader af vand. Ved genoptagelse var blæsten ubarmhjertig, og det var en fantastisk præstation af John Axelsen at gå i -4 og komme til par. Spillet blev afbrudt ved mørkets frembrud, og her delte han føringen med Sebastian Petersen, Sverige, der manglede to huller.

Morten Ørum Madsen i +3 deler fjerdepladsen med Sebastian Friedrichsen, der mangler to huller, i +3, mens Lasse Jensen ligger i +4 ligesom Andreas Hillersborg (17) og Nicolai Tinning (14).

I Europa Cup-turneringen for klubhold på Troia, Portugal, fører Smørum efter første runde i -2 foran Rosendaelsche GC, Holland par og Spalding GC, England +1. Individuelt er Jens Kristian Thysted nr. 1 i -3, mens Mads Laage er nr. 6 i +6 og Nicolas Søberg nr. 29 i +5.