Med en stærk bag9 vandt Branden Grace LIV Golf Series Portland og sikrede sig karrierens største pengepræmie. Sydafrikaneren sluttede 13 under par efter en flot sidste runde i 65 slag, og var til sidst 2 slag bedre end den nye LIV-spiller Carlos Ortiz, som igen var 2 slag foran holdkammeraterne på holdet med navnet 4 Aces, Dustin Johnson og Patrick Reed, på tredjepladsen.

4 Aces, som også består af Pat Perez og Talor Gooch, var helt suveræne i holdkonkurrencen som de vandt -23, 7 slag bedre end Stinger, som vandt i London.

3 slags føring

I John Deere Classic på PGA Tour mangler fortsat en runde, men det ligner at J.T Poston kan køre sejren hjem fra spids. Han har ført fra torsdag, og har tre slag ned til Scott Stallings og Emiliano Grillo i -16. Poston var næsten hentet, da han slog sit andetslag op til 4 meter på par5-hullet 17. og sænkede puttet for eagle. I golf er en tre slags føring dog ikke meget, selvom det naturligvis er en rar pude at læne sig op ad. Spændingen er intakt, men Poston, der blever nummer to i sidste uge, synes at være i strålende form.

Foto: Getty Images

Forrige artikelOlesen nr. 19, Hundebøll nr. 5, seks danskere i top-8 i Landeryd
Næste artikelHundebøll taber omspil
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.