Mærkeligere ting er sket i golf, end at en spiller, der fører med fem slag inden finalerunden ikke vinder, men der skal altså ske noget ganske exceptionelt hvis ikke Dustin Johnson i aften skal hyldes som vinder af The Northern Trust og dermed bringe sig til tops på FedEx Cup ranglisten inden de to sidste slutspilsturneringer.

Johnson startede tredje runde på førstepladsen, og gik dagens bedste runde (sammen med svenske Alex Noren) i 64 slag (-7). Dermed er han samlet 22 under par og altså fem slag bedre end de nærmeste, Harris English og Scottie Scheffler.

Der spilles uden tilskuere på TPC Boston, og det er der sikkert mange, der ærgrer sig over, for dårligt spil af to af de absolut største stjerner i spillet, Tiger Woods og Rory McIlroy, mager det sådan, at de to er ude sammen i dagens anden bold kl. 14.55 dansk tid – mon ikke GOLFTV’s  featured groups har fæstnet kameralinsen på den lækkerbidsken som forret inden Dustin Johnson serverer hovedretten.

Foto: Getty Images

Forrige artikelEmily Pedersen kan stadig vinde
Næste artikelSensationel sejr til Sophia Popov – Emily Pedersen nr. 11
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.