Ljunghusen GK og Falsterbo Golfklubb er blandt Sveriges ældste baner og nabo til hinanden. De sublime links kan nås på cirka 45 minutter fra København.

Ljunghusen er en Sveriges ældste golfbaner, og samtidig Skandinaviens første 27-hullers golfanlæg. Her bliver man udfordret af hele 80 bunkers, 12 vandhazarder, og ofte en strid vind. Klubben blev grundlagt i 1932 og blev i 1965 den første i Skandinavien med 27 huller. Banen er en af de få ægte links i Sverige, og ligger smukt i et stort naturområde.
Ljunghusens golfbane er bygget på sand. Fairways er smalle med lynhurtige greens. Mesterskabsbanen går fra Hul 1-18, hvor første del af baneforløbet går gennem hede, og sidste del består af linkshuller.
Som regel er Ljunghusen spilbar året rundt på grund af det milde klima og en sandjord, der kan absorbere store mængder nedbør.

Lyng som rough
Ljunghusen regnes som en af Sveriges sværeste baner, blandt andet på grund af roughen, der består af lyng, og hvor det bare gælder om at vælge den korteste vej ud.
Andre udfordringer møder man i form af 80 bunkers og 12 vandhazarder, og hvis det blæser – og det opleves ofte på Ljunghusen – skal man udvælge sin kølle med stor omhu. Og kommer man en sommmerdag og møder kortklippede green bliver også putning en sand udfordring. Vel at mærke af den behagelige slags.
Klubben har driving range og fine træningsområder, og restauranten i Ljunghusen regnes for en af Skånes bedste.
Ljunghusens golfklub samarbejder med flere hoteller og overnatningssteder i nærheden og tilbyder fordelagtige greenfee pakker. Man kan finde oplysninger om nærliggende hoteller og golfpakker på klubbens hjemmeside.

Blæst på Falsterbo

Falsterbo Golfklubb er Sveriges tredje ældste golfbane, og blev bygget i 1909. Her på Falsterbonæsset på den åbne sandede jord ud til Øresund blæser der ofte en god vind.

At spille Falsterbo byder på en stor naturoplevelse i forening med alle banens spillemæssige herligheder. Alene på en runde så vi blandt andre en rød glente, strandskader som virkede ganske ugeneret af spillerne, mens lærker kvidrede på livet løs.
Det er vanskeligt at forestille sig bedre greens og greenområder, der med sit hårde underlag tvinger spillerne til at komme fladt ind på greens. Hvis man omvendt spiller en høj bold til green, er der stor risiko for at den hopper af igen. Sådan er det at spille links!
Greens er typisk eleveret med runaway-områder og ikke mindst et sort antal green bunkers. Vi bemærker tillige de små forhøjninger og lavninger på greens, som gør det til lidt af en geometrisk øvelse at finde linjen. Hvis der ikke er en bunker i vejen går fint at putte fra 20-30 meters afstand. Forgreen er nemlig kun et par millimeter højere end klippehøjden på greens.

Sublime links
Der er ikke oceaner af plads på de smalle fairways, men det kan alligevel godt betale sig at hive driveren frem på de lange huller. Hvis du misser fairway, så er den tynde rough, der har karakter af strandeng som regel til komme ud af – med mindre du havner i den tætte lyng, der breder sig omkring fairways på enkelte huller.
Greens er ualmindeligt godt beskyttet af bunkers, så i stedet for at gå efter pindene, vælger vi ofte det mere sikre og spiller kort af green, og derfra et pitch-and-run.
Du må hele tiden stikke næsen i baneguiden. Dels er der en del vand og fairway bunkers, som er skjult for det blotte øje, dels er den præcise afstand til pindene helt afgørende for at gøre en god figur på Falsterbo.
Bag-ni som spiller nærmest kysten er en sublim links-oplevelse og man føler sig let henført til Skotland eller Irland. Fra tee til green er overfladen fast og jævn, mens roughen skifter mellem strandeng, lyng og klitter. Alle huller er både spektakulære og spillemæssigt interessante, og wauw-faktoren kommer helt i bund på de tre afsluttende huller.

Forrige artikelTV-golf: Thorbjørn sidder over
Næste artikelTre hold i A-finaler – herrerne efter supergyser
Klaus Hybler
Klaus Hybler er en erfaren journalist og Klaus er ofte på farten når han dækker emner som rejser og baner, men Klaus tager ofte andre emner op, som berører golflivet i Danmark, om det så er i den enkelte klub eller på unions-niveau hos DGU.